Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Træn udendørs – en del af Mental Ro. CVR: 40973893 Kontaktperson: Camilla Gerner Holsted E-mail: Camilla@traenudendoers.dk Tlf.: 22 59 49 03 Adresse: Frederiksbro Allé 104, 3400 Hillerød
Hos Træn udendørs laver vi funktionel udendørstræning i mindre hold á max 10 deltagere, baseret på styrke- og konditionstræning. Vi træner både med egen kropsvægt og med udstyr, og holdet løber i en fast struktur med løbende tilmelding.
2. Abonnement og medlemskab
Når man er medlem hos Træn udendørs, har man medlemskab med abonnementsløsning.
- Der kan vælges mellem 2 abonnementstyper:
- Træn ubegrænset på alle hold i ugen til 275 kr. pr. mdr.
- Træn på 1 valgfrit hold i ugen til 200 kr. pr. mdr.
- Abonnementet løber, indtil det opsiges af en af parterne og er uden binding.
- Abonnementet kan til enhver tid opgraderes. Der kan nedgraderes ved månedens udgang.
- Reduktion af prisen kan ske, hvis medlemsskabet startes midtvejs i en måned.
- Har man det ubegrænsede abonnement, modregnes der ud fra gældende dagspris
- Har man det lille abonnement og starter et medlemskab INDEN d. 15. i en måned, betales fuld pris. Starter et medlemsskab EFTER d. 15. i en måned, betales der halv pris.
- Abonnementet er personligt og kan ikke deles eller overdrages.
- Ved tilmelding accepterer kunden automatisk de gældende vilkår.
3. Betaling
- Betaling sker månedligt, hver d. 1. i måneden.
- Betaling sker manuelt via faktura, som kan betales med MobilePay eller bankoverførsel.
- Manglende betaling medfører påmindelse og herefter rykkergebyr på 50 kr. + til enhver tid gældende renter.
- Træn udendørs forbeholder sig retten til at ændre priser med en 30 dages varsel.
4. Pause i medlemskab ved sygdom eller ferie
- Det er ikke muligt at tage pause fra sit medlemsskab, medmindre det skyldes længerevarende sygdom eller ferie (mere end 2 uger).
- Prisen for abonnementet udregnes her, ud fra gældende dagspris.
5. Udeblivelse og tilmeldinger til hold
- Afmelding fra et tilmeldt hold skal ske senest 2 timer før holdstart. Såfremt en deltager afmelder sig for sent, får man første gang en advarsel og ved efterfølgende gange, pålægges et gebyr på 20 kr. pr. gang. Gebyret pålægges den næstkommende faktura (eller som efteropkrævning ved evt. opsigelse).
- Udebliver en deltager fra et tilmeldt hold, pålægges et no-show-fee på 25 kr. pr. gang. Gebyret pålægges den næstkommende faktura (eller som efteropkrævning ved evt. opsigelse).
6. Opsigelse og ændringer
- Opsigelse er løbende måned, for den indeværende måned.
- Opsigelse skal ske skriftligt (fx via mail eller via SMS).
- Ændringer i holdtider eller lokation kan forekomme med varsel, men uden kompensation, hvis træning stadig tilbydes.
7. Aflysninger (vejrlig, sygdom, ferie)
- Ved kortvarig aflysning (fx storm, sne, akut sygdom) tilbydes erstatningstræning hurtigst muligt.
- Ved langvarig aflysning/sygdom (over 2 uger) gives refusion eller ophævelse af abonnementet.
8. Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret ved online køb. Fortrydelsesretten bortfalder dog, hvis træningen er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb.
9. Ansvar og helbred
- Deltageren træner på eget ansvar.
- Træn udendørs anbefaler, at deltageren konsulterer læge ved helbredstvivl og holder en åben dialog om relevant sygdom eller skade.
- Træn udendørs kan ikke holdes ansvarlig for skader opstået under eller som følge af træningen (dog inden for lovens rammer: såfremt det kan påvises, at skaden skyldes grov uagtsomhed fra instruktørens side). Der opfordres altid til åben dialog under træningen, såfremt noget ikke føles godt i kroppen.
10. Persondata og GDPR
- Træn udendørs indsamler kun de oplysninger om deltageren, som er nødvendige (navn, mail, tlf. nr., adresse, betalingsoplysninger og evt. helbredsoplysninger hvis relevant).
- Oplysninger opbevares sikkert i et betalingssystem og deles ikke uden samtykke.